Ærø kaldes ikke for ingenting ’Perlen i Øhavet’.

Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø.

De sidste år har Ærø – såvel som de andre danske øer – oplevet en tilgang af tilflyttere, hvor mange større kommuner har oplevet tilbagegang.

Det er ikke blot en trend i tiden, at folk gerne vil væk fra større byers stress og jag.

Nej, det er snarere en genopdagelse af, at livet ikke blot leves – men leves godt, praktisk, nært – på en ø. En genopdagelse af, at begreber som hjælpsomhed og omsorg trives i bedste velgående. Mange mennesker oplever måske for første gang at blive ’synlige’ og at have en reel betydning for, at samfundshjulene drejer rundt – og det åbner op for helt andre livssyn, end når man befinder sig i områder, hvor man blot er ’en af flokken’.

Ærø har også en aktiv tilflytter-politik, med bosætningskonsulent og tilflytter-møder flere gange om året, hvor der bydes velkommen til nye ærøboer, samt gives en platform, hvor nye ærøboer mødes og kan skabe et netværk. Derudover kan der arrangeres møde med en ’Kaffe-ambassadør’ – et uformelt møde med en ærøbo, der kan fortælle om ø-livet og tilgangen dertil.

Ærø er ’Forenings-Danmark’, når det er allerbedst. Med over 300 aktive foreninger og helt unikt: ÆRØ-DAGEN, der fejrer og synliggør disse foreninger. Der er noget for enhver interesse. Og skulle der være en smutter, så er det lykkedes mangen en Ærøbo – ny som gammel – at samle nok mennesker – med lige præcis den samme interesse som én selv – om at oprette en ny forening.

Går du i tilflytter-tanker, så er ÆRØ-DAGEN et godt sted at starte, for her kan du i dit eget tempo tage temperaturen på de mennesker, idéer og rammer, der ligger bag foreningerne på Ærø.

Hvad menes vi så, når vi siger, at drømmen er på en ø?

Jo, først og fremmest, at den ene by er lige så forskellig fra den anden, ligesom landsbyerne er det. Og foretrækker man ’eneboer’-tilværelsen, så er der også rig mulighed for at bo isoleret, men dog med naboer i tryg afstand.

For måler vi Ærø på livskvalitet og højt til loftet, så er der ikke det redskab opfundet, der kan måle det.

Men måler vi kvadratmeterne, jo, så er de til at overskue, med blot 36 km i længden og 15 km på det bredeste, så er køreturen hurtigt overstået. Men så er der alle de pragtfulde, snoede veje, der fører lige ind i ø-eventyret: Vejen til den lillebitte strand, vejen til udflugten og -sigten, vejen til landsbyen, vejen til klinten, vejen til det gode fiskested.

Mange Ærøboer kunne ikke drømme om at tage hovedvejen, men foretrækker at færdes ad idylliske, små veje fra A til B – blot for at indsnuse skønheden, der varierer fra dag til dag, årstid til årstid. Områderne er forbundet med infrastruktur ad hovedveje og ad pittoreske ruter, ad cykelveje og gå-stier – og det er nemt at komme rundt til hver en krog. 

Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.

Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte ’snorrer’, er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal  har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Marstallerne elsker deres by og deres blå historie – og det præger såvel nye tiltag, det præger dagligdagen og det præger turismen. Byens mange gæster og indbyggere – over 2.200 styks – nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

Landsbyerne nær Marstal er Græsvænge, Kragnæs og Ommel, der i den grad oplever et boom i børnefamilier i disse dage. Det skyldes ikke mindst ’landsby-ånden’ og det hyggelige havneliv, men også den overskuelige afstand til skole og forretninger i Marstal.

Den næststørste by er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes ’Eventyrbyen’.

Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er ligeså unikt som byen er det, eftersom der aldrig er givet tilladelse til et decideret industriområde; og man glædes – sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi – bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.

Landsbyerne tæt på Ærøskøbing er Lammehusene, Leby, Skovby og Stokkeby –  idylliske, små byer, der bare venter på at blive opdaget af nye familier, på udkig efter landsby-idyl og billige huse.

På Ærøs nordøstlige side finder du bugtende kyster med lavt farvand og mange små sandstrande. Her finder du Borgnæs – og fortsætter du ad landevejen, finder du en lang række huse, flere med udsigt over det enestående øhav.

Søby er med sine næsten 500 indbyggere måske Ærøs mindste by – men den ligger i absolut det rummeligste og mest varierende område på Ærø og har nok det allerstørste udviklingspotentiale hvad angår turisme-projekter.

Samtidig huser Søby øens største og mest innovative arbejdsplads, Søby Værft, der både fungerer som reparationsværft og som laver nybygninger. Af international interesse er el-færgen, Ellen, der vil være i stand til at sejle på længere strækninger end hidtil set i el-færgedrift. I Søby er der færge til Fynshav og Faaborg.

Vest for Søby ligger  den lille landsby, Haven, samt øens golfbane, der har seaside view til tre sider og regnes for en af Europas bedst beliggende. Syd for Søby ligger naturområdet Vitsø. Mod vest finder du øens kunsthøjskole, der har nationalt ry for at være adgangsfremmende til landets akademiske uddannelser. Lidt længere og du finder øens lille ’slot’, herregården Søbygaard, med egen voldgrav og vindebro, centrum for kulturelle arrangementer og familie-aktiviteter for både øboerne selv, såvel som for turister og lejrskoler.

Øvrige landsbyerne tæt på Søby er Leby, der bl.a. huser øens populære private børnehave, og Skovby, Ærøs måske mest idylliske landsby.

Ærø er ikke en flad ø – sammenlignes ofte med en hval-ryg – og på toppen af ’ryggen’ finder du midt-øen, med en hel stribe af større, velfungerende landsbyer: Olde, Tranderup, med Ærøs efterskole, Vindeballe, med egen kro, Bregninge, med kulturhus og populære overnatningssteder.

Bevæger du dig i sydvestlig retning, finder du Lille Rise, Dunkær og Store Rise, hvor øens elskede bryggeri ligger.

Tæt på øens måske mest populære natur-turistmål, ligger Voderup Klint – her opleves naturen mere overvældende og kystlinjen mere dramatisk med rullesten og strande med diger, bølger og kæmpevindmøller, der forsyner øen med vindenergi. I umiddelbar nærhed, den hyggelige landsby, Voderup.

Ærø er kendt for at være forgangsland for alternativ energi: Solpaneler, halm- og pillefyr og vindmøller spredt ud over øen, så der også er international interesse og mulighed for AE-turisme.

Endvidere har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift – noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.

Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.

De mange små netværk gør også livet nemmere – man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud, skulle man stå i en situation, der kan være svær at overskue.

Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt?

Om foråret popper loppemarkeder op i takt med at blomsterne springer ud. I forsommeren spækkes vejkanten med boder og stande. Om sommeren flyder det næsten over med byfester, festivaller, udstillinger og arrangementer. Livet nydes til lands og til vands, vandene padles tynde og vejene cykles ligeså.

Efteråret inviterer til ro og eftertænksomhed og nære værdier. Julen tænder lys i både voksne og børns øjne, med et overflødighedshorn af velorganiserede arrangementer i de smukkeste rammer.

Vinteren præges af mange kulturelle tilbud, såvel som særegne traditioner, såsom ’at rende maske’ til fastelavn. Men til påske – ja, så vågner øen op til dåd! Unge studerende vender snuden hjemad og har kammerater fra hele landet med, familier gør trillebøren klar med brænde og pølser, museer lukker; fordi denne ene dag om året, påskelørdag, skal man ud på stranden og ’koge æg’.

Jo – en ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde ’alt’ – fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.

Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv – og ikke som mange nu blot er forstad til en  større by – så vil man se, at det engang var normen, at ’alt’ var indenfor rækkevidde.

Sådan er ø-livet stadig i dag – et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at ’Drømmen er på en ø’!