logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Gyden 16, 5970 Ærøskøbing
CHARMERENDE OG HARMONISK FRITIDSHUS MIDT I ÆRØSØBING

Midt i den gamle købstad, Ærøskøbing - ligger dette flotte og idylliske byhus ved Gyden 16.

Ærøskøbing er kendt for sine smukt dekorerede og farverige huse, brostensbelagte gader og et roligt, hyggeligt bymiljø. Her bor man med kort gåafstand til byens torv, friskole, bager, specialbutikker og spisesteder – samt kun få hundrede meter fra havnen med dagligvarebutik og færgeforbindelse til Svendborg.

Huset præsenterer sig smukt og er nænsomt bevaret, så det originale udtryk står klart og intakt.  Ud mod gaden viser ejendommen sig med sin flotte, gulkalket facade, velholdte bondehusvinduer og røde tegltag, suppleret af bindingsværk i gavlene, som tilsammen giver et autentisk og harmonisk helhedsindtryk.

Indenfor mødes man af en gennemført og velafstemt indretning med gode rum, et behageligt lysindfald og flere fleksible værelser, der skaber en hyggelig atmosfære året rundt.

Bag huset fortsætter idyllen i den sydvendte og velanlagte have, hvor brostensbelagte arealer understreger det historiske miljø. Haven kan desuden tilgås direkte fra gaden, hvilket gør den både praktisk og let at bruge. 

Et smukt, velbevaret fritidshus, godt beliggende nær alle byens herligheder. 

Indeholder:
Når du træder ind fra gaden, mødes du af en lille entré, som elegant fordeler adgangen indtil et mindre værelse, spisestuen - samt hyggelige stue. 

Stuen fremstår varm og indbydende med ældre brændeovn og flotte trægulve. Herfra føres du videre indtil et gennemgangsrum, der i dag fungerer som soveværelse, men som uden besvær, let kam omdannes til en del af stuen.

I husets anden del finder du en rummelig spisestue i åben forbindelse med det lyse og funktionelle køkken. Køkkenet rummer desuden vaskemaskine og har direkte udgang til gårdhaven - og adgang til badeværelset med bruseniche. Både køkken og badværelset er udstyret med gulvvarme, der skaber en lun og komfortabel atmosfære.

Førstesalen udgør en særlig hyggelige afdeling. Her åbner rummet sig til en stor, indbydende stue med synlige loftsbjælker og et naturligt afgrænset soveområde i forlængelse. Etagen byder derfor på fleksible indretningsmuligheder – både som et afslappende opholdsrum eller som ekstra sovepladser til gæster.

Udenfor venter en dejlig, ugenert have, hvor du kan følge solen dagen igennem. Her er der rig mulighed for hyggelige stunder, afslapning og lange grillaftener i rolige omgivelser.

Lidt om ejendommen i øvrigt:
Huset er gennem renoveret fra sokkelsten til skorstenstop i 2003
Arbejdet blev udført af dygtige, lokale håndværkere vejledt af Alan Havsteen-Mikkelsens tegnestue og Kulturarvsstyrelsen.
Herunder bindingsværk, vægge, gulve, nyt tag, nyt bad og nyt køkken (lavet i 2003).
Siden vedligeholdt af håndværkere. 

Tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

ÆRØSKØBING:
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.

ÆRØ:
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!



Økonomi
Pris
2.195.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.635 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
9.355 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.354 kr.
Nyeste