






Tranderupgade 43, 5970 Ærøskøbing
SPÆNDENDE OG RENOVERET - SKØN HAVE MM
I den lille landsby "Tranderup" på MidtÆrø, ligger denne familievenlige ejendom, på skøn grund med den skønneste sydvendte have. Der er under 100m til købmand "Viking", hvor GRATIS bussen til Søby, Ærøskøbing og Marstal standser. Legeplads i gåafstand, og få km til strand ved Borgnæs, hvor der også er bådophaler plads og badebro.
Godt renoveret - med blandt andet flot tag, udhus, indretning holdt i sin oprindelige stil og meget hyggeligt.
Desuden er udhus nyopført med garage, fyrrum, værksted, flot badeværelse samt stort disponibelt / et stort rum med te-køkken.
Den sydvendte have har også udgang til den meget stille vej "Søndenby". Der er plads til høns mm, køkkenhave og er meget børnevenlig.
EN SPÆNDENDE BOLIG - VELEGNET TIL BØRNEFAMILIEN
Indeholder:
Entré med indgang til køkken og trappe til 1 sal med 3 værelser og toiletrum. Fra køkken udgang til haven via et lille mellemrum - hvor der også er indgang til mindre soveværelse og indgang til stor gennemgående stue med trægulv og brændeovn. Fra køkken endvidere indgang til bryggers, badeværelse og udgang til det flotte og rummelige udhus.
Udhus rummer garage, fyrrum med træpillefyr, flot badeværelse med gulvvarme, samt trappe til det udnyttede tagrum, med et stort rum med tekøkken, så velegnet til familien, som kommer på besøg. Tagrummet må betragtes som disponibelt rum, da det ikke er registreret på BBR.
Fantastisk biodivers eventyrhave med masser af plads til leg og udfoldelse
Den store, naturrige have er indrettet som en biodivers eventyrhave med bålsted, gyngestativ, sandkasse og rig mulighed for fri leg og udeliv. Haven er indhegnet til børn og hund.
Ejendommen byder desuden på en veletableret køkkenhave med blandt andet asparges, jordbær og artiskokker samt en stor frugthave med mange frugttræer, herunder æble-, pære-, kirsebær-, blomme- og ferskentræer. Hertil kommer et bredt udvalg af frugtbuske såsom solbær, brombær, hindbær, ribs og kiwi. Havens vanding sikres via egen brønd.
Løbende moderniseret og forbedret:
Ejendommen er gennem de senere år blevet omfattende renoveret og opdateret:
• Nye trævinduer og yderdøre blev installeret siden 2017.
• Taget blev udskiftet i 2023 med flotte tegltagsten og samtidig efterisoleret i henhold til gældende byggestandarder.
• Samtlige gulve i stuehuset er blevet fornyet og efterisoleret i perioden 2022-2025.
• Påbegynd facadearbejde (opfugning).
• Kloakinstallationen er ny og udført med rottesikring.
• Nyt badeværelse i udhuset samt nyt toilet på 1. sal.
• Køkkenet blev etableret i 2022.
• Der er udført lyddæmpende isolering i etageadskillelsen mellem stueetage og 1. sal.
Elinstallationerne i hele huset er fornyet og udført efter gældende standarder.
Om sommeren producerer solfangeren varmt brugsvand til huset og bidrager i efterårsperioden som supplement til pillefyret, hvilket understøtter en energieffektiv drift.
Der er mulighed for at omdanne det mindre soveværelse i stuehuset til et ekstra badeværelse. Der er forberedt installation til varmepumpe.
Det isolerede skur/orangeri er frostfrit og opvarmes med elvarme, hvilket giver gode anvendelsesmuligheder året rundt.
I havens nederste del findes et hønsehus, som medfølger ejendommen.



