Dunkærgyde 5, 5970 Ærøskøbing

HELÅRS-/ FRITIDSHUS I DUNKÆR

Velkommen til Dunkær - en hyggelig lille landsby, central og godt beliggende midt på Ærø med kort afstand til stranden ved Østersøen og Sjoen med bådeophalerplads samt med gode bade - og fiskemuligheder.

Fra Dunkær har du omkring 6km til Ærøskøbing og omkring 7,5km til Marstal - så indenfor kort kørsels afstand har du Ærøs to største byer, med gode indkøbsmuligheder. Desuden har du rundt hjørnet gode busforbindelser med gratis busser til både Marstal, Ærøskøbing og Søby.

Her I udkanten af landsbyen, finder du denne hyggelige og landlige villa med sydvendt, solrig gårdhave - idylliske beliggende blandt de omkringliggende marker.
Ejendommen fremstår i pæn stand med pudset og malet facade og har bl.a. nyere vinduer og døre fra omkring 2007.

En velholdt villa - som er velegnet til både fritids-/helårshus.

Denne ældre og charmerende ejendom fremtræder ganske hyggelig og huset giver absolut den nye ejer rig mulighed for at sætte sig eget præg på både indretning og en yderligere modernisering heraf.

Indeholder:
Entre med indgang til rummelig stue mod syd. Pænt køkken i landlig stil, med videre indgang til godt soveværelse samt mindre værelse. Fra entré er der endvidere adgang til badeværelse med toilet og bruser, samt stort bryggers med vaskesøjle og disp.rum. I forlængelse af huset er der et stort værksted/garage, med tilgang til førstesal med repos. Førstesalen er uudnyttet, så her har du bl.a. mulighed for at etablere nye værelser eller indrette en god opholdsstue samt hobbyrum mm.

Foran huset er der sydvendt flise/stenbelagt gårdhave med omkringliggende marker.
Ejendommen er desuden igennem de sidste 10 år blevet renoveret med bl.a. isolerede ydervægge, køkken, samt termovinduer og hoveddør. Ligeledes er loftet blevet fuldtisoleret og udvendigt er huset sandblæst, pudset og malet.

Der er vand fra Ærø vand og ny varmepumpe fra 2021.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk .

ÆRØSKØBING Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'. Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.

ÆRØ En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter. På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers. Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.