Lebyvej 3, 5985 Søby Ærø

RUMMELIG EJENDOM PÅ NATURSKØN GRUND

Leby er en hyggelig, lille landsby nær Søby, godt forbundet med resten af øen via gratisbus - og populær hos børnefamilier, ikke mindst fordi det er her, du finder øens grønne børnehave og blot få km til indkøb i Søby By.

En lille afstikker fra landevej og du befinder dig på Lebyvej - og det er ganske som at bevæge sig ind i en anden verden af fred og ro og landsby idyl.

Denne ejendom ligger i et hav af grønt, omgivet af smukke, gamle træer, bl.a. frugttræer, som danner ramme om den rummelige, familievenlige bolig.

Ejendommen er rummelig med blandt 2 værelser i stue plan - og 4 værelser på 1. sal. - i alt 6 værelser, stue med brændeovn, gæstetoilet, badeværelse på 1. sal - godt spisekøkken, bryggers samt redskabsrum i forlængelse af boligen.

VELEGNET TIL DEN PLADSKRÆVENDE FAMILIE


Indeholder:
Indgang via bryggers og herfra indgang til det hyggelige spisekøkken med direkte udgang til flisebelagt terrasse.
Fra køkkenet kommer du til stor gang med adgang til gæstetoilet, stue med brændeovn, 2 værelser samt fra gang trappe til 1 salen som indeholder repos, badeværelse samt 4 værelse.
Desuden er der godt værksted med plads til opbevaring, samt garage.


SØBY OG OPLAND
Søby er med sine næsten 500 indbyggere måske Ærøs mindste by - men den ligger i absolut det rummeligste og mest varierende område på Ærø og har nok det allerstørste udviklingspotentiale hvad angår turisme-projekter. Samtidig huser Søby øens største og mest innovative arbejdsplads, Søby Værft, der både fungerer som reparationsværft og som laver nybygninger. Af international interesse er el-færgen, Ellen, der vil være i stand til at sejle på længere strækninger end hidtil set i el-færgedrift. I Søby er der færge til Fynshav og Faaborg.
Vest for Søby ligger den lille landsby, Haven, samt øens golfbane, der har seaside view til tre sider og regnes for en af Europas bedst beliggende. Syd for Søby ligger naturområdet Vitsø. Mod vest finder du øens kunsthøjskole, der har nationalt ry for at være adgangsfremmende til landets akademiske uddannelser. Lidt længere og du finder øens lille 'slot', herregården Søbygaard, med egen voldgrav og vindebro, centrum for kulturelle arrangementer og familie-aktiviteter for både øboerne selv, såvel som for turister og lejrskoler.
Øvrige landsbyerne tæt på Søby er Leby, der bl.a. huser øens populære private børnehave, og Skovby.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.

Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.

Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.