Haven 4, 5985 Søby Ærø

"MØLLEHUSET" MED HAVUDSIGT

Godt beliggende på stor grund på omkring 1,5 ha, hvor der er plantet mange træer og jordstykket går helt ned til vandet. Ved grundens nordlige ende, er der en høj klint ned til havet og meget flot udsigt over Det Sydfynske Øhav. Der er kun 2 km til Golfbanen og ca. 3 km til Søby by med indkøb, bager mm.

Ejendommen trænger til oprydning og renovering - "en kærlig hånd" - men er grundlæggende opført i gode materialer.

Indeholder: Entré som fordeler sig til kammer, værelse, ældre badeværelse med bruser samt ældre køkken i åben forbindelse med spiseplads/stue og trappe til 1. sal med et stort værelse/stue med kvist og meget flot udsigt til Østersøen. Der er fra 1. sal også mulighed for udsigt til ø-havet mod nord. Til ejendommen er der et gæstehus/sommerbolig - et træhus opført i 2005, som i dag er registreret som garage på BBR.

Det er en sand fornøjelse at spadsere turen ned over marken med træer og videre ned mod vandet - og turen afsluttes af en fantastisk flot udsigt over vandet - dog med mange høje træer foran.

Ejendommen opvarmes med el-varme, varmepumpe og brændeovn. Der skal påregnes en ny isoleret skorsten (isokern) - som følger gældende regler.

Ejendommen er opført i 1923 / ombygget i 2003 - og garage som er indrettet til delvis sommerbolig er opført i 2005

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Lidt om Søby:
Søby ligger i den nordlige ende af Ærø, og har færgeforbindelse til Als og til Faaborg/Fyn.
Søby har bl.a. supermarked, bager og godt spisested. Naturen er nær. Vitsø med dæmningen ved Østersøen, Golfbanen næsten som "nabo". Havnen med aktivitet fra fiskebåde og lystsejlere. Stranden ligger lige ved siden af lystbådhavnen. Så det hele er i meget nær afstand.

Lidt om Ærø:
Vi er på en ø, som har meget at byde på. Et velfungerende samfund i trygge rammer.
Vil du læse mere om Ærø og muligheder kan du klikke dig ind på www.aeroe.dk
Her kan du få vejledning omkring bosætning, jobmuligheder og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.