Søndervejen 20, 5985 Søby Ærø

VELHOLDT ETPLANSVILLA I DEJLIGE OMGIVELSER

Så snart I drejer ind foran villaen, mærker I roen sænke sig. I er ankommet til Søndervejen 20, og her venter en rolig og tryg hverdag blandt skøn natur såvel som byliv – vil I med indenfor på en fremvisning?

Villaen er opført i 1964, og den egner sig både til børnefamilier såvel som jer, der er på udkig efter en fritidsbolig. De 175 boligkvadratmeter er veldisponerede, indbydende og charmerende, og boligen har virkelig stort potentiale.
Ejendommen er løbende vedligeholdt, og den har bl.a. nyfuget facade fra 2015, mens døre og vinduer (undtaget få) er fra 2012. Vinduerne er desuden plast/termo, og vi kan oplyse, at loftet er ekstra isoleret med 300 mm.

Huset ligger på en lukket matrikel, som tæller 1095 kvadratmeter, og den byder både på to store garager, skur, drivhus og fin, grøn beplantning, som kræver minimal pasning – dertil kommer selvfølgelig den vestvendte terrasse, som nyder godt af eftermiddags- og aftensolen.


Planløsningen er god og praktisk, og takket være de lyse og regulære rum, er indretningsmulighederne i top. I får først og fremmest et funktionelt køkken med alle hårde hvidevarer såvel som spiseplads, og mod vest ligger en stor vinkelstue med brændeovn og plads til både sofa- og spisearrangement.
I forlængelse ligger en helt fantastisk udestue med kig over haven samt direkte udgang til terrassen, hvilket skaber en glidende overgang mellem inde- og udemiljø.

Villaen råder ligeledes over intet mindre end fire store værelser, der alle kan indrettes, som I ønsker.
Planløsningen fuldendes med det fine badeværelse, der er fra 2000, samt det lille kælderrum.

Ejendommen ligger i udkanten af Søby, og I befinder jer altså ganske tæt på byens muligheder. Her har I alt fra handlemuligheder til spisesteder, bageri, specialforretninger og en hyggelig fiskerihavn. Samtidig er der mulighed for at melde sig ind i Kvik Søby Sportsklub, ligesom der er rig mulighed for at nyde øens dejlige natur. Det her er uden tvivl en ejendom og et område, som skal opleves med egne øjne.

Der er oliefyr, tilsluttet offentlig spildevandsrensning samt vand fra Søby Vandværk.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning - sandsynligvis ikke opnåes (75%) Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

SØBY OG OPLAND
Søby er med sine næsten 500 indbyggere måske Ærøs mindste by - men den ligger i absolut det rummeligste og mest varierende område på Ærø og har nok det allerstørste udviklingspotentiale hvad angår turisme-projekter.
Samtidig huser Søby øens største og mest innovative arbejdsplads, Søby Værft, der både fungerer som reparationsværft og som laver nybygninger.
I Søby er der færge til Fynshav og Faaborg. Vest for Søby ligger den lille landsby, Haven, samt øens golfbane, der har seaside view til tre sider og regnes for en af Europas bedst beliggende. Syd for Søby ligger naturområdet Vitsø. Mod øst finder du øens kunsthøjskole, der har nationalt ry for at være adgangsfremmende til landets akademiske uddannelser.

Lidt længere og du finder øens lille 'slot', herregården Søbygaard, med egen voldgrav og vindebro, centrum for kulturelle arrangementer og familie-aktiviteter for både øboerne selv, såvel som for turister og lejrskoler.
Øvrige landsbyer tæt på Søby er Leby, der bl.a. huser øens populære private børnehave, og Skovby, Ærøs måske mest idylliske landsby.


OM ÆRØ
Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde,
end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.