Færgestræde 25, 5960 Marstal

CHARMERENDE PERLE MED GOD BELIGGENHED I MARSTAL

Lille hyggeligt byhus i Marstal´s gamle bydel, som emmer af historie.

Huset har tidligere været brugt til helårsbeboelse,men er også det perfekte fritidshus , beliggende tæt ved lystbådehavnen, samt den dejlig badestrand ved Erik's hale med de kendte strandhuse, gågaden med indkøb og caféliv.

Ejendommen er let at holde, da der ikke er have med græsplæne som skal slås og hæk der skal klippes. Der er en dejlig lille gårdhave, hvor frokosten kan nydes.

De få boligm2 er rigtig godt udnyttet.


Hele stueetagen har klinkegulv med gulvvarme og indeholder: Indgang fra gaden til køkken/alrum med spiseplads, køkken fra 2010 og pudsede vægge som giver et rustikt udtryk. Fra køkken er der udgang til baggang med adgang til badeværelse med lyse fliser og håndbruser samt udgang til gårdhave med fliser, hvor der er plads til havebord og stole. På 1.salen er der stue/soveværelse i et med godt lysindfald, flot afhøvlet plankegulv, loft ført til kip samt stige op til hems, som kan rumme flere overnattende gæster.

Der er tilsluttet fjernvarme, tilsluttet offentlig spildevandsrensning (septiktank er slettet) og vand fra Ærø vand.

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning - sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Lidt om Marstal:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bagere, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

Lidt om Ærø:
Vi er på en ø, som har meget at byde på. Et velfungerende samfund i trygge rammer.
Vil du læse mere om Ærø og muligheder kan du klikke dig ind på www.aeroe.dk
Her kan du få vejledning omkring bosætning, jobmuligheder og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.