Markgade 3, 5960 Marstal

BYHUS/FRITIDSHUS MED SOLRIG GÅRDHAVE

Centralt beliggende i skipperbyen Marstal finder du dette hyggelige byhus.

Boligen indeholder i stueetagen en entré, en dejlig åben stue med vinduer fra to sider og i åben forbindelse med spisestuen. Begge stuer har flotte plankegulve og er meget lyse. Fra spisestuen er der adgang til hyggeligt køkken. Herfra er der dør til baggangen, som fordeler til toilet og badeværelse. Desuden er der udgang til den dejlige, sydvendte gårdhave, som har flisebelægning, skur og en god overdækning ved huset. Fra gårdhaven er der ind-/udgang til en lille sti bag ejendommen.

På førstesalen findes et repos med skabsplads samt to værelser, det ene rimelig stort og velegnet til dobbeltseng- det andet, lidt mindre værelse, er mere velegnet som børne- eller gæsteværelse. Der er ikke så højt til loftet på førstesalen, men inderetning kompenserer for det.

Huset ligger i hjertet af Marstal, hvor man finder gode handlemuligheder, aktiviteter for unge og ældre - heriblandt svømmehal, legeplads, søfartsmuseum og en kunstforening. Desuden er huset beliggende i en ensrettet gade, hvilket begrænser trafik og støj herfra.

VELEGNET SOM FRITIDSHUS ELLER TIL DEN LILLE FAMILIE.

Der er parkeringsmuligheder på torvet uden for ejendommen og ca. 300 meters gang til gratis rutebil rundt på hele øen. Ærøskøbing, som er den anden af Ærøs store byer, og hvor færgen lægger til, ligger 13 kilometer fra denne ejendom.

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Denne ejendom er anvendelig både som helårsbolig og som fritidsbolig. Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Lidt om Marstal:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bagere, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

Lidt om Ærø:
Vi er på en ø, som har meget at byde på. Et velfungerende samfund i trygge rammer.
Vil du læse mere om Ærø og muligheder kan du klikke dig ind på www.aeroe.dk
Her kan du få vejledning omkring bosætning, jobmuligheder og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.