Havnevejen 20, 5985 Søby Ærø

DEJLIG, VELHOLDT VILLA - BELIGGENDE TÆT PÅ HAVN OG HAV

Denne velholdte rødstensvilla på 137 m2 er placeret centralt i Søby, ja, så centralt, at du næsten kan træde fra trappestenen over i den nye el-færge.
Huset, der er bygget i 1905, er trukket nogle få meter tilbage på en af byens allertravleste gader. Disse metre er udnyttet til parkeringsplads, hvilket er en kæmpefordel. Endvidere har huset stor og rummelig garage på 45 m2 ved siden af, bygget samtidig med huset, med elektrisk garagedør og indlagt vand.


Lang beskrivelse

Huset kan tilgås via trappe til entré, via vindfang til køkken eller via bryggers.
Uanset, mødes du af en spændende rumfordeling, der leder dig hele vejen rundt i huset.
Fra entréen, hvor husets trappe til førstesal, samt nedgang til 4 m2 viktualiekælder, befinder sig, er der til venstre adgang til husets praktiske køkken med spisekrog. Til højre er adgang til spisestue, der fører videre til endnu en stor stue med buegang.
Herfra tilgås kontor og videre herfra stort, flisebelagt badeværelse, samt bryggers med udgang til have. Kontoret fører igen videre til et værelse, som hænger sammen med køkkenet.
Førstesalen er delvis udnyttet med gang og soveværelse med fin udsigt over Søbys travle havn. Resten kan nemt udnyttes til flere soveværelser eller opholdsrum.
Haven fremstår praktisk og velholdt. I forlængelse af bryggers er bygget et skur, der fordelagtigt kan fungere som værksted eller lagerrum.
Øverst i haven - i forlængelse af en flise-terrasse - står et dejligt drivhus. Bagindgangen til garagen er også fra haven.

Alt i alt fremstår denne villa både charmerende og velholdt. Mange originale detaljer er bibeholdt og man fornemmer tydeligt, at huset er vedligeholdt løbende, ligesom der er kælet for de tilhørende bygninger og haven.

OM SØBY
Søby er med sine næsten 500 indbyggere måske Ærøs mindste by - men den ligger i absolut det rummeligste og mest varierede område på Ærø og har nok det allerstørste udviklingspotentiale hvad angår virksomheds- og turisme-projekter.
Samtidig huser Søby øens største og mest innovative arbejdsplads, Søby Værft, der både fungerer som reparationsværft og som laver nybygninger.
Af international interesse er el-færgen, Ellen, der vil være i stand til at sejle på længere strækninger end hidtil set i el- færgedrift. I Søby er der færge til Fynshav og Faaborg..
Vest for Søby ligger den lille landsby, Haven, samt øens golfbane, der har seaside view til tre sider og regnes for en af Europas bedst beliggende. Syd for Søby ligger naturområdet Vitsø.
Mod vest finder du øens kunsthøjskole, der har nationalt ry for at være adgangsfremmende til landets akademiske uddannelser. Lidt længere og du finder øens lille 'slot', herregården Søbygaard, med egen voldgrav og vindebro, centrum for kulturelle arrangementer og familie-aktiviteter for både øboerne selv, såvel som for turister og lejrskoler.

OM ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet- restauranter.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang - dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv - så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Der er tilsluttet vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning - sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.