Østervænget 24, 5960 Marstal

FRITLIGGENDE ØNSKEHUS I SKØNNE OMGIVELSER – UDSIGT TIL VANDET TIL TO SIDER

Vi befinder os i den hyggelige landsby Ommel, som ligger 3 km fra Marstal By. Og her på Østervænget er der skøn udsigt til vand - ja, endda til begge sider - og skøn natur.

Dette dejlige blå træhus, der er bygget i 1998, ligger som det sidste i rækken og har derfor frit udsyn både fra forsiden af huset og fra den bagvedliggende terrasse.

Der er dejlig have - virkelig velanlagt, så den glæder året rundt, og der er anlagt frodige bede bag den overdækkede carport/haveskur.

Huset, der er i ét plan og har en spændende rumfordeling - oser af idyl med hvidmalede vinduesrammer og du bliver hilst velkommen af et charmerende vindfang. Både indeni og udenpå er der gennemgående anvendt kvalitetsmaterialer og alt fremstår velholdt og lækkert.

Et dejligt helårshus som også kan anvendes som fritidsbolig.

Indeholder:
Huset kan tilgås via vindfang til det store åbne køkken/alrum. Dette er boligens centrum, indrettet med kvalitetskøkken, stort spisebord, dybe sofaer og hyggeligt fjernsyns hjørne. Overalt er der trægulve, som giver en fornemmelse af varme og hygge. Fra køkken-afdelingen er der adgang til bryggers/grovkøkken med plads til lille spisekrog. Herfra er der adgang til praktisk viktualierum, samt udgang til flisebelagt sti imellem hus og carport. I modsat side forefindes dejligt master soveværelse med en suite badeværelse, samt endnu et værelse af god størrelse. Ved indgangspartiet ligger yderligere et dejligt lille gæstebadeværelse.

Et virkelig ønskehus, der skal ses!


Der er el-varme, varmepumpe (luft/luft),vand fra Ærø Vand og der er tilsluttet offentlig spildevandsrensning.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk



OM OMMEL
Ommel er en landsby med næsten 300 indbyggere ca. tre kilometer nordvest for Marstal. Ommel har mange smalle gader med gamle huse. Det tidligere missionshus er nu beboerhus. Der er kro og sportsplads og nogle få erhvervs-virksomheder. Byen ligger på en halvø med havnene Kleven og Strandbyen, hvorfra der tidligere blev drevet søfart og fiskeri. I dag benyttes havnene især af lokale og lystfartøjer. Byen fremtræder med sin sluttede bebyggelse og krogede gader som en kompakt landsby. Det kan næsten ikke blive mere autentisk end i Ommel. Med de to aktive og meget forskellige små havne, med både vandre- og cykelsti til naturskønne områder såvel som nærmeste byer, med et gadenet, der i første omgang kan forvirre, men på den lange bane er med til at understrege landsbystemningen, med den korte afstand til den største by på Ærø, Marstal – så kan det ikke undre, at Ommel oplever en sand opblomstring i disse dage, bl.a. med mange nye tilflyttede børnefamilier.

OM ÆRØ

Ærø kaldes ikke for ingenting ’Perlen i Øhavet’.

Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse.

Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø.


Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.