Vindeballegade 18, 5970 Ærøskøbing

DEJLIGT HUS MED BILLEDSKØN UDSIGT OVER ØHAVET

Midt på Ærø – i den hyggelige landsby Vindeballe – ligger dette hus med den enestående udsigt over det sydfynske øhav. Her kan morgenkaffen nydes med panoramaudsigt over noget af den allersmukkeste natur, vi har i Danmark.

Huset er indrettet således, at det nemt kan opdeles i to selvstændige lejligheder, da der er køkken og badeværelse i både stueetage og førstesal; og da det har gennemgået en hel del renoveringsarbejde de senere år, fremstår det lyst og fint, om end der er stadig områder af huset, der kan inddrages igennem yderligere renovering.

Det skal bemærkes, at udsigten er smuk fra både for- og bagside af huset, da der er havkig over Østersøen fra husets førstesal.

Indeholder:
Huset kan tilgås fra hoveddør til entré. I entréen finder du trappen til førstesalen og her er også adgang til spisestue og videre herfra til husets ene køkken. Fra dette køkken kan bryggerset, der har både viktualierum og -kælder, tilgås. Herfra er også udgang til baggård med fritliggende garage. Fra køkkenet kommer du videre til opholdsstue med smuk brændeovn. Videre herfra et rummeligt badeværelse med plads til vaskemaskine. Fra opholdsstuen adgang til endnu en stue – også med den enestående udsigt.
Førstesalen har indbygget køkken, samt et rummeligt soveværelse og en stor stue i hele husets dybde – altså med fantastisk udsigt til begge sider. Herfra tilgås husets andet badeværelse.

MIDT-ØEN

Ærø er ikke en flad ø – sammenlignes ofte med en hval-ryg – og på toppen af ’ryggen’ finder du midt-øen, med en hel stribe af større, velfungerende landsbyer: Olde, Tranderup, med Ærøs efterskole, Vindeballe, med egen kro, Bregninge, med kulturhus og populære overnatningssteder. Bevæger du dig i sydvestlig retning, finder du Lille Rise, Dunkær og Store Rise, hvor øens elskede bryggeri ligger.
Tæt på øens måske mest populære natur-turistmål, ligger Voderup Klint – her opleves naturen mere overvældende og kystlinjen mere dramatisk med rullesten og strande med diger, bølger og kæmpevindmøller, der forsyner øen med vindenergi. I umiddelbar nærhed, den hyggelige landsby, Voderup.

ÆRØ
Ærø kaldes ikke for ingenting ’Perlen i Øhavet’.
Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.