Kirkevejen 45, Ommel, 5960 Marstal

BYHUS I OMMEL

Ejendommen ligger i den hyggelige landsby Ommel - med 2 små idylliske havne "Kleven" og "Strandbyen" - som begge ligger få hundrede meter fra ejendommen.

Der er "cykelafstand" ca 3 km til selve Marstal By, med indkøb, skole mm.

Der er bagindgang fra Krovejen, hvor der er stor garage, hyggelig baghave, terrasse og skøn udsigt over "Barne-karet" / lille mark som nabo.

Ejendommen er også velegnet til fritidshus.


Ejendommen indeholder:
Entré med indgang til spisestue, hvorfra der er åben forbindelse til mindre stue, soveværelse og flisebelagt badeværelse, med bruseniche og badekar. Fra Spisestue er der endvidere adgang til køkken i sidebygning, hvorfra der er udgang til lille flisebelagt terrasse og have med garage og redskabshus. På 1 sal er der repos og 2 værelser, hvor der fra den ene værelse er fin udsigt til vandet.

Ejendommen er opført i mursten med cementtag på hovedhuset og eternit på baghuset. Cementtag må påregnes at skulle skiftes inden for en overskuelig fremtid. Værelser på 1 sal samt badeværelse er fra 1975 og køkkenet er nyistandsat i år 2002.

Der er nyere vinduer i hele ejendommen, bortset fra det ene vindue i køkken mod terrasse.

Der er indlagt fjernvarme og vand fra Ærø Vand.


OM OMMEL:
Ommel er en landsby med næsten 300 indbyggere ca. tre kilometer nordvest for Marstal. Ommel har mange hyggelige smalle gader med gamle, pittoreske huse. Byen fremtræder med sin sluttede bebyggelse og krogede gader som en kompakt landsby. Det kan næsten ikke blive mere autentisk end her. Det tidligere missionshus er nu beboerhus og huser en aktiv beboerforening, der bl.a. sørger for fællesspisning og en række aktiviteter i løbet af året, såsom julemarked og fastelavn. Der er kro - der jævnligt serverer dagens ret til en billig penge - og sportsplads, samt nogle få erhvervs-virksomheder. Byen ligger på en halvø med havnene Kleven og Strandbyen, hvorfra der tidligere blev drevet søfart og fiskeri. I dag benyttes havnene især af lokale og lystfartøjer og der arrangeres f.eks. årligt træf for smakkejoller.


OM ÆRØ

Ærø kaldes ikke for ingenting 'Perlen i Øhavet'.
Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.