Korsgade 8, 5960 Marstal

KLASSISK BYHUS MED HØJT TIL LOFTET - I DEJLIG BROLAGT GADE

Vi befinder os i Marstals stemningsmættede, gamle bydel, hvor det snørklede gadenet og de charmerende byhuse understreger den helt særlige ånd, der ligger over ‘Skipperbyen’.

Korsgade 8 byder velkommen med lysegul facade og store vinduer til gaden. Ejendommen kan tilgås via entré til den store, lyse stue eller gennem smøge på siden af huset. Herfra kommer du til en fin byhave med skur i hjørnet, græsplæne og dejlig terrasse. Her er indgang via bryggers, hvor der til højre er adgang til badeværelse med brusekabine og vaskemaskine. Til venstre original dør til den dejlige førstesal, samt en rummelig gang, der leder videre ind i huset. Her lægger man mærke til, at der er exceptionelt højt til loftet i stueetagen, en sjældenhed i disse gamle huse, men det giver virkelig lys og luft. Mange originale detaljer er bevaret og det er et stort plus.
Fra gangen et stort soveværelse, samt husets køkken. Herfra en dejlig spisestue og videre en skøn stue med lækkert trægulv.
På førstesalen finder du ud over repos, også to dejlige værelser med havkig og udsigt over byens charmerende tage.

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Lidt om Marstal:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bagere, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

Lidt om Ærø:
Vi er på en ø, som har meget at byde på. Et velfungerende samfund i trygge rammer.
Vil du læse mere om Ærø og muligheder kan du klikke dig ind på www.aeroe.dk
Her kan du få vejledning omkring bosætning, jobmuligheder og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.