Risemarksvej 17, 5970 Ærøskøbing

HYGGELIGT LANDSBYHUS MED GOD PLADS

I den fredelige lille landsby, St. Rise midt på Ærø, finder du dette solfyldte og rare hus med den gode atmosfære.

Risemarksvej 17 sætter nogle fantastiske rammer og giver derfor dig muligheden for at sætte dit helt personlige præg på dette dejlige stuehus fra 1864. Huset kan med sin gode indretning rumme den pladskrævende familie, men er absolut også velegnet som fritidsbolig.

Ejendommen er placeret på midtøen - i den hyggelige landsby, Store Rise - omgivet af natur, landsbyejendomme og en dejlig fred og ro. Der er kort afstand til strand, den smukke kirke i St. Rise, bryggeriet og gratis busforbindelse.

Der er mulighed for at tilkøbe 2.280 m2 grund ved siden af og bag huset, hvis der er behov for mere jord. Hør nærmere ved Øbolig.

Fra husets indkørsel og dejlige vestvendte forhave kommer du ind i det praktiske bryggers med klinkegulv. Det store lyse køkken-alrum opfordrer til hygge og samvær, og hvis du elsker at kokkerere er her god plads til det. Fra køkkenet er der nedgang til en lille kælder. Den store stue bades i lys fra vinduerne og har udgang via terrassedør til forhaven og terrassen. Der er desuden endnu en stue, som også kan benyttes som ekstra værelse. Desuden tre gode værelser og et rummeligt badeværelse med gulvvarme.

Fra baghaven er der en dør ind til husets integrerede udhus/værksted, hvorfra der er adgang til loftet. Loftet er med solidt plankegulv og er særdeles velegnet til opbevaring.

Baghaven har en dejlig græsplæne, sauna og kig til en skovlignende nabogrund.

Vi glæder os til at vise jer huset.

OM ST. RISE
Landsbyen St. Rise ligger midt på Ærø med ca. 5 km til Ærøskøbing, ca. 8 km til Marstal og ca. 14 km til Søby og der er gode og gratis busforbindelser til øens øvrige byer og landsbyer. Den forholdsvis korte afstand med bus til skole, indkøb mm gør det særligt attraktivt at
bo i dette område. Naturen er også nær - ca. 3 km til den populære Risemark Strand ved Østersøen, som også byder på gode fiskemuligheder og der er ophaler-plads ved Dunkærmark.

I landsbyen findes en af øens banker, et plejehjem, øens populære bryggeri, idrætsanlæg-boldbane-multibane-sportsaktiviteter, dagplejernes hus, øens jobcenter mm. Gratisbussen til øens øvrige byer og landsbyer stopper lige om hjørnet.

MIDT-ØEN
Ærø er ikke en flad ø - sammenlignes ofte med en hval-ryg - og på toppen af 'ryggen' finder du midt-øen, med en hel stribe af større, velfungerende landsbyer: Olde, Tranderup, med Ærøs efterskole, Vindeballe, med egen kro, Bregninge, med kulturhus og populære
overnatningssteder. Bevæger du dig i sydvestlig retning, finder du Lille Rise, Dunkær og Store Rise, hvor øens elskede bryggeri ligger. Tæt på øens måske mest populære natur-turistmål, ligger Voderup Klint - her opleves naturen mere overvældende og kystlinjen mere dramatisk med rullesten og strande med diger, bølger og kæmpevindmøller, der forsyner øen med vindenergi. I umiddelbar nærhed, den hyggelige landsby, Voderup.

ØLIV
Hvad mener vi, når vi siger, at drømmen er på en ø?
Jo, først og fremmest, at den ene by er lige så forskellig fra den anden, ligesom landsbyerne er det. Og foretrækker man 'eneboer'- tilværelsen, så er der også rig mulighed for at bo isoleret, men dog med naboer i tryg afstand. For måler vi Ærø på livskvalitet og højt til loftet, så er der ingen grænser. Men måler vi kvadratmeterne, jo, så er de til at overskue, med blot 36 km i længden og 15 km på det bredeste, så er køreturen hurtigt overstået. Men så er der alle de pragtfulde, snoede veje, der fører lige ind i ø-eventyret: Vejen til den lillebitte strand, vejen til udflugten og -sigten, vejen til landsbyen, vejen til klinten, vejen til det gode fiskested.Mange Ærøboer kunne ikke drømme om at tage hovedvejen, men foretrækker at færdes ad idylliske, små veje fra A til B - blot for at indsnuse skønheden, der varierer fra dag til dag, årstid til årstid. Områderne er forbundet med infrastruktur ad hovedveje og ad pittoreske ruter, ad cykelveje og gå-stier - og det er nemt at komme rundt til hver en krog.

Derfor siger vi, at drømmen er på en ø!

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.