Bondebygade 1, 5960 Marstal

KARAKTERFULD MARSTALVILLA TÆT PÅ MIDTBYEN

Vi skal i dag besøge ét af de hyggelige huse, der er at finde i Marstal. Denne rødstenscharmør fejer med det samme benene væk under jer, og hvis I før har snuset om i området, har I med garanti også lagt mærke til ejendommen, der er svær ikke at forelske sig i.

Huset hedder Pax og ligger på en dejlig hjørnegrund i krydset mellem Bondebygade og Vestergade. I flytter ind i et fredeligt område af den lille skipperby, der bugner af hyggelige byhuse og snørklede gader. Fra villaen er I tæt på både den lokale skole, daginstitutioner, gratisbus, indkøb og Ærøhallen, og I skal naturligvis ikke snydes for aktiviteterne ved vandet, der ligger bare få hundrede meter fra hoveddøren. Her er der strand, badebro ved Batterierne og bådophalerplads.

Et godt familiehus - som også kan anvendes som fritidsbolig

Zoomer vi igen ind på Bondebygade 1, kan I klappe i hænderne over husets umiskendelige karakter. De grønmalede trædetaljer giver en ekstra portion personlighed, og det samme gør sig gældende for den sirligt beplantede forhave og baggårdens hyggelige aflukke.

Indvendigt får I lov til at gå på opdagelse i noget af en tidslomme, der på mest vidunderlige vis afslører sig som et vaskeægte Marstal-hjem. Stueplan består af en entré, to stuer i forbindelse med hinanden, badeværelse med gulvarme, køkken, bryggers og soveværelse, mens førstesalen åbner sig op med fire soveværelser, et loftrum og et gæstetoilet - og som en ekstra bonus hører der både garage og værksted til.

Selvom huset bærer præg af at være indrettet i en anden tidsalder, er herligheden utroligt lys og velholdt. De mange vinduespartier lader dagslyset strømme ind i de varme stuer, mens køkkenet med alt i hårde hvidevarer tangerer et decideret trendy udtryk. Stueplans badeværelse er lyst og venligt, mens hele overetagen emmer af charme.

Kort sagt kan I forvente jer et personligt og sjælfuldt hjem, der kan noget helt særligt.

Velkommen.


Lidt om Marstal:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.