Tværgade 10, 5960 Marstal

CHARMERENDE OG MØBLERET BYHUS - I HJERTET AF MARSTAL

Godt beliggende i den gamle bydel - hvor Tværgade er en af de mange idylliske gader i Marstal.

Få skridt opad og du befinder dig midt i gågaden - og en lille spadseretur herfra, så befinder du dig ved vandet med den travle hyggelige havn, hvor der er færgeforbindelse til Langeland - samt den livlige lystbådehavn, 'Det Lille Hav' og den dejlige badestrande ved Erikshale.

Huset er et klassisk Skipperhus, et rigtigt lille hygge-hus med oceaner af charme. Størrelsen og den gode rumfordeling giver huset mange muligheder.
Rummene har ligeledes en fin størrelse, så de glimrende opfylder deres funktioner.
Fremhæves må også den lille dejlige gårdhave, med redskabshus , hvor der er plads til cyklerne og udgang til vejen.

Nuværende ejer har anvendt huset som fritidsbolig - og alt i huset medfølger - herunder møbler mm af god kvalitet.

ET GODT FRITIDSHUS - SOM SÆLGES FULDT MØBLERET SOM DET STÅR - OG KLAR TIL DIN FERIE


Via Skippergade er der indgang til en lille men indbydende entré, der giver adgang til badeværelset med brusebad samt til det hyggelige køkken.
Køkkenet imponerer med sin gode skabsplads og har en dejlig udgang til gårdhaven samt en trappe, der fører til første sal.
Den idylliske stue, som man når via køkkenet, udstråler en varm atmosfære og fungerer som hjertet af huset med sine charmerende vinduer mod gaden.
På første sal venter et rummeligt repos, der kan anvendes til ekstra soveplads eller som et lille hjemmekontor.
Derudover finder man to hyggelige værelser, hvor det ene har praktiske indbyggede skabe.
Ejendommen byder også på en skøn gårdhave med adgang til Skippergade, hvor et lille redskabsskur tilbyder opbevaringsplads og mulighed for et lille værksted.
Alt i alt er dette et sødt byhus, der egner sig både som helårsbolig og som fritidshus, og det vil med garanti appellere til dem, der søger ægte charme og en skøn beliggenhed nær både bylivet og havet.

Ejendommen fremstår i pæn stand - blandt andet - energi vinduer og døre fra 2022 i hele stue plan.
Ligeledes er der dejligt køkken med hårdehvidevarer fra 2021. Gulvtæppe og vinyl er pålagt i 2021.
Der er lagt fibernet - så der er godt internet.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


Marstal :
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære.
Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå.
Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder.
I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC.
Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift.
Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud.
Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt? Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.
Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.